GRATIS FRAGT ved køb for 295 kr. |  LEVERING 1-3 DAGE I HELE LANDET 

Ragú di cinghiale Italiano

Italiensk vildsvineragout | 1-2 portioner / 210 g

Portioner

Klar på

65 kr.

1 stk. svarer til 1-2 portioner / 210 g

Vildsvin er en klassiker i Italien, og her få du muligheden for at smage det lækre kød i en klassisk sauce med tomat, urter og vin.

Mere om retten

Har du rejst i Italien, er du næsten med sikkerhed stødt på retter med vildsvin på restauranter, i delikatesseforretninger eller gårdbutikker. Italienerne elsker vildsvin og tilbereder det på utallige måder: I en klassisk ragout som denne ret, i pølser, grillstegt på spid og i pateer og postejer – retter der alle nyder godt af det mørke og møre kød. Alle elsker vildsvinekødet, der har grisekødets runde og behagelige smag kombineret med vildtkødets dybe umami og større fylde.

Her har vi brunet vildesvinekød med urter, tilsat vin og krydderier og simret det hele mørt i en lækker sauce med tomat som basis. Resultatet er en fyldig ragout, der vil fryde alle omkring bordet.

Vildsvineragouten kan spises med det tilbehør, I synes passer bedst. Pasta er en god ledsager, og I kan for eksempel prøve en af vores varianter, som alle matcher retten. Prøv eksempelvis urtepasta eller måske den glutenfri boghvedepasta.

Et tip: Kog pastaen halvt mør i vand, som du plejer, og kom så den halvt kogte pasta over i saucen. Lad den blive mør i saucen. Resultatet er en ragout med en ekstra dejlig konsistens, hvor saucen binder sig godt til pastaen.

Prøv også en One Pot risotto – for eksempel Risotto med Karl Johan svampe. Karl Johan svampe hedder Porcini på italiensk. Det betyder ’lille gris’ og hentyder både til smagen, der matcher grisekødet perfekt, og til svampenes fyldige konsistens. En One Pot kartoffelmos med spinat vil også passe perfekt til denne ragout.

Spis en grøn salat til eller eventuelt ristede svampe, som passer godt til denne type kød.

Sådan gør du

Hæld glassets indhold i en gryde og opvarm gryderetten under omrøring i ca. 10 minutter.

Bland evt. med Bonzo tomatsauce og/eller nykogt pasta.

Opbevaring

Holdbarheden er minimum 6 måneder, men ofte over 12 måneder. Se datomærkning på produkterne.

Opbevares tørt, mørkt og ikke for varmt. Efter åbning opbevares varen tillukket i køleskab i 2-3 dage.

Retten indeholder

Ingredienser:
Vildsvinekød (51%), tomatpulp (30%), løg, ekstra jomfru olivenolie, tomatpasta (3%), gulerod, selleri, vin, salt, aromatiske krydderier.

 NÆRINGSINDHOLD PR. 100 G 

Energi……………………………..508 kJ/121 kcal 
Fedt…………………………………………………6,5 g 
– heraf mættede fedtsyrer………………..1,2 g 
Kulhydrat…………………………………………2,4 g 
– heraf sukkerarter……………………………2,3 g 
Protein…………………………………………..12,9 g 
Kostfibre………………………………………….0,7 g 
Salt………………………………………………..1,10 g 

0
DIN KURV
  • No products in the cart.