GRATIS FRAGT ved køb for 379 kr.
LEVERING 1-3 DAGE I HELE LANDET 

Couscous med milde krydderier fra Italien

2-3 portioner / ca. 750 g

Portioner

Klar på

Vegansk

64 kr.

1 stk. svarer til 2-3 portioner / 750 g

Couscous med milde krydderier er et pikant indslag på bordet og et godt tilbehør til sammenkogte retter med grøntsager – og kød og fisk, hvis man er til det.

Mere om retten

Vi har kigget mod syd og øst, da vi sammensatte ingredienserne til denne dejlige couscous med milde krydderier. Aromatisk paprika, karry og gurkemeje giver mindelser om Nordafrika og Mellemøsten, og det er da også her, couscous’en oprindeligt kommer fra.

Indbyggerne på Sicilien tog hurtigt couscous til sig. I feriebyen San Vito Lo Capo på det nordvestlige Sicilien hylder man ligefrem couscous’en hvert år, når man holder den årlige couscous-fest.

Syditalien og ikke mindst Sicilien har fra oldtiden haft forbindelser til Mellemøsten og Nordafrika, og det præger især den sicilianske madkultur også i vore dage. Det sicilianske køkken rummer masser af inspiration fra de arabiske lande – krydrede retter med ingredienser som kanel, rosiner og dadler.

I denne couscous med skønne krydderier optræder naturligvis også tomat, og dermed har vi knyttet en lige linje fra det nordafrikanske, krydrede køkken til den typisk italienske madkultur.

TIP: Nyd denne couscous som tilbehør til en simreret med grøntsager og/eller kød – fx Bonzos herlige Funghi con Pomodori. Men den går også fint alene – prøv at give den et drys parmesan eller top den op og pynt med tern af solmodne tomater og et drys basilikum. Så har du en perfekt ret til frokost eller let middag.

Couscous med milde krydderier er blot en af tre couscous varianter fra Sicilien, der indgår i Bonzos One Pot serie. De to andre er:

Sådan gør du

1) Bring 600 ml vand og evt. 2 spsk. olie i kog i en gryde.
2) Tilføj posens indhold og lad det småkoge under omrøring ved medium varme i 1 minut.
3) Læg låg på og lad det simre, til størstedelen af vandet er absorberet (ca. 9 minutter). Tilføj evt. lidt kogende vand for blødere konsistens. Smag til med krydderier og servér med en anelse olivenolie.

TIP: Tilføj lidt chili alt efter den ønskede styrke.

Opbevaring

Holdbarheden er minimum 6 måneder, men ofte over 12 måneder. Se datomærkning på produkterne.

Opbevares tørt, mørkt og ikke for varmt.

Retten indeholder

Ingredienser:
Hele couscous (fuldkornsdurumHVEDE (semolina), vand 12,5%) 91%, vegetabilsk bouillon (havsalt, løg, Karl Johan svampe (Boletus edulis), gulerødder, ekstra jomfru olivenolie, porrer, persille, knuste SELLERIfrø, hvidløg), gulerødder, sød paprika, løg, tomater, peberfrugt, karry, porrer, gurkemeje, purløg, hvidløg. Indeholder GLUTEN. Kan indeholde spor af MANDLER, HASSELNØDDER, SOJA, SESAMFRØ.
Alle ingredienserne er købt tørrede.

Nettovægt: 200 g
Tilberedt: Ca. 750 g

VORES KUNDER SIGER...

0
DIN KURV
  • Kurven er tom