GRATIS FRAGT ved køb for 379 kr.
LEVERING 1-3 DAGE I HELE LANDET 

Sugo di pomodoro alla campagnola

Italiensk tomatsauce med urter, Økologisk

Portioner

Klar på

Vegansk

Økologisk

65 kr.

1 stk. svarer til 1-2 portioner / 290 g

Aromatisk tomatsauce, perfekt til din favoritpasta, på pizza eller som base i kødsovs. Brug den også som tilbehør til fisk og lyst kød.

Mere om retten

Med denne lækre sauce på tallerkenen kan du i tankerne tage et smut til Italien. ’Campagnola’ betyder også ’en pige fra landet’ – så dette er i virkeligheden en tomatsauce, som kokkepigerne på landet til alle tider har lavet den over hele Italien.

Der er tale om en basic tomatsauce, som er anvendelig til mange formål. Du kan bruge den til en gang hurtig pasta med tomatsauce, parmesan og friske krydderurter. Pift retten op med lidt knas: Ristede pinjekerner, brødcroutoner ristet på panden med olivenolie og hvidløg, eller smelt en ansjosfilet i olie på panden og tilføj lidt rasp og knust hvidløg. Lad det blive sprødt og drys det på retten.

Du kan gøre retten ekstra herlig ved at koge din pasta halvt mør og så komme den over i saucen, hvor den koger færdig. Det giver en god konsistens, og pastaen optager saucen perfekt. Brug den pastatype, du holder mest af eller prøv for eksempel vores glutenfri majspasta.

Skal du lave pizza, er tomatsaucen med urter perfekt til at dække bunden, inden du kommer det fyld på, du ønsker.

Med denne lækre tomatsauce kan du også få børnenes yndlingsret på bordet lynhurtigt: Svits løg, hakket gulerod, lidt bladselleri og hvidløg i olie i en gryde og kom hakket kød på. Når det hele er lækkert brunet, kommer du et glas tomatsauce med urter på, lader det koge godt igennem og smager til med salt og peber. En skål reven parmesan on side– og voila, middagen er klar på et kvarter. Det er hurtig og nem hverdagsmad, hvor alle kan være med.

Prøv også at pochere filet af hvid fisk i saucen og server med ris, kartoffelmos eller pasta. Prøv for eksempel en af vores One Pot varianter af mos, risotto eller pasta til – og et skønt og herligt måltid er klar!

Tomater er i dag en helt afgørende del af mange italienske retter. Men italienerne kendte ikke til tomaten, før europæerne kom til Amerika i 1400-tallet og opdagede de ranglede planter med de særprægede bær, som groede i det nuværende Mexico. Siden har italienerne kun kigget én vej, når det gælder om at finde måder at bruge tomaten på i deres skønne Middelhavskøkken.

Tomater er sprængfyldte med vitaminer. Tomater er rige på A- og C-vitamin, flere B-vitaminer, jern, zink samt en række carotenoider.

Sådan gør du

Hæld glassets indhold i en gryde og opvarm gryderetten under omrøring i ca. 10 minutter.

Klassisk italiensk tomatsauce, som nydes som den er til pasta, drysset med parmesan, eller som basis for andre retter. Svits for eksempel hakket oksekød og snittede løg i olie og brug saucen som base i hverdagens pasta med kødsovs. Prøv den også på en pizza sammen med mozzarella, svampe eller skinke.

Opbevaring

Holdbarheden er minimum 6 måneder, men ofte over 12 måneder. Se datomærkning på produkterne.

Opbevares tørt, mørkt og ikke for varmt. Efter åbning opbevares varen tillukket i køleskab op til 7 dage.

Retten indeholder

Ingredienser:
Hakket tomat* (85%), løg* (5%), ekstra jomfru olivenolie*, selleri (2,5%), salt, persille*, basilikum*, hvidløg*. *Økologiske ingredienser. Tomatens oprindelse: Italien.

VORES KUNDER SIGER...

0
DIN KURV
  • Kurven er tom